Hvem kan deltage? For at kunne deltage på den årlige Tai Chi Chuan Sommerlejr, skal du kunne første og anden del af den langsomme form. Du er meget velkommen til at høre nærmere. Ring til Arnkjell på tlf 26 28 29 52
Hvilke stilarter Tai Chi træner vi? Tai Chi Chuan træning på internationalt topniveau. Valg af Tai Chi forme og undervisning tilpasses den specifikke gruppes behov. Du lærer også Qi Gong og siddende meditation. Vi træner og mediterer- både stående og siddende mange timer hver dag
Er der også tid til hygge? Vores Tai Chi Sommerlejr er altid kendetegnet ved masser af hygge, glade mennesker, god mad og tid til at nyde den skønne natur. Når vi ikke træner kan du være sammen med andre deltagere, eller trække dig tilbage og være stille for dig selv, hvis det er det du har lyst til
Forær dig selv en hel uge til at finde balance og harmoni med dig selv, med andre menneske og med universet.
Praktisk Information
Hvor afholdes sommerlejren Tai Chi Chuan sommerlejren afholdes i 2022 i Skovløberhuset, Hundested. Skovløberhuset ligger smukt placeret i Nordsjælland. Adressen er: Ullerup Skovvej 31, 3390 Hundested, Danmark.
Fra København skal du først til Hillerød og så med lokalbanen til Hundested. Skovløberhuset er placeret tæt ved offentlig transport, se rejseplanen for nærmere information.
Hvad skal jeg medbringe? Du skal medbringe træningstøj, lagen, pudebetræk, læsestof, gode sko, solcreme – hvis alle tager regntøj med, skinner solen hele tiden! Der findes dyner og puder på stedet. Mad og drikke er inkluderet. Vi deles om arbejdsfordelinge af borddækning og rengøring.
Vi træner hver dag med udsigt over vandet. Forestil dig en hel uge med Tai Chi, hvor du bare er glad helt indeni.